Om os

Betina Dencker, indehaver

Indehaver med fart over feltet. Gift med Anders. Mor til tvillingepigerne Sofie og Ida årgang 00. Sætter pris på gode italienske vine og elsker også bobler. 

Chefen har desuden en svaghed for flotte sko og elsker desuden biler - især Volvo! 

I sin sparsomme fritid finder du sikkert Betina i Fitness - når altså ikke hun får ordnet negle, hår eller fødder. 

P.S Om søndagen står den altid på lange gåture i naturen med gå-klubben.

Heidi Sørensen, SoMe & E-com

Heidi finder du bag skærmen, da hun er vores SoMe og E-commerce manager eller med andre ord vores IT-trylle-kunstner.

Hun elsker SEO, HTML og alverdens spændende forkortelser og så elsker hun at klargøre og oprette nye stande og varer på shoppen. 

Fritiden bruges på kürmusik, hendes smykkeunivers og sidst men ikke mindst, hendes skønne mand, 3 børn og 4 skovhøns. 

P.S Heidi kan ikke arbejde uden musik i baggrunden! 

Iryna, fotograf

Iryna er vores husfotograf. Hun sørger for produktfotograferingen af udvalgte varer til webshoppen.  

Iryna elsker alt ved livet, hendes skønne familie og så er hun stor fan af Bailey's! 

Hun elsker at danse og går aldrig af vejen for en god vits. Derudover er hun altid smilende og udadvendt og gør alle omkring sig godt tilpas.  

Tak for dig Iryna! 

Laura, all-over medhjælper

Laura er at finde bag kassen i butikken, ude bagved i gang med at pakke ordrer eller inden åbningstid, hvor hun får butikken til at skinne. 

Laura er lige nu i gang med sit tredje og sidste sabbatår, som hun skal bruge på at arbejde på et af sine mange jobs, inden at hun tager på højskole til januar.

Hun elsker lange gåture med musik i ørene, kvalitetstid med vennerne og alt der handler om at være kreativ.

Andrea, all-over medhjælper

Andrea er at finde både bag kassen i butikken, hvor hun hjælper kunderne med et smil, og på vores sociale medier, hvor hun deler inspiration og giver et kig ind i hverdagen i butikken.

Hun hjælper også med at holde styr på butikken, så alt står flot og skarpt.

Lige nu går Andrea i 3.g på Morsø Gymnasium, og i fritiden bruger hun gerne tid sammen med sine veninder.

Hun elsker at være social og kreativ – noget hun også tager med sig ind i arbejdet her i butikken.

 

Lucy

Lucy, 11 år, af racen Bichon Havanais (silkehund på dansk). Vaskeægte tøjhund, elsker lyserød og en rigtig børnemagnet, for hun elsker børn!

Er med på arbejde næsten hver dag, hvor hun holder øje med de søde kunder.


Shop fede Deluxe fashion styles hos DenckerRelove.dk på webshoppen eller gå på opdagelse i den store fysiske 700m2 butik blandt mere end 2500 grønne scondhand varer - fyldt med sæson aktuelt mode for kvinder. Vi sælger kun god kvalitet til fair priser.

Tjen penge på dit brugte guld fra skabet, som du ikke længere bruger. Nemt, hurtigt og bekvemt.

Hop med på den grønne bølge og vær med til at skåne miljøet. Køb dit modetøj secondhand hos DenckerRelove.dk og gør både dig selv og planeten en tjeneste. Sammen kan vi gøre en forskel.  

Nb.: Vi har mere end 40 års erfaring fra modebranchen og har gennem de sidste 15 år drevet DenckerDeluxe, så hvis du ser noget der er “kædet sammen” med vores tidligere navn, ja - så er den god nok! Det er os, som nu har taget tidens trend til os og står bag Deluxe Secondhand Fashion & passion.  

Vi glæder os til at møde dig i butikken og Online på webshoppen, vi ses hos DenckerRelove.dk!